Spring til indhold
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

EIN DEUTSCHES REQUIEM – JOHANNES BRAHMS

8. marts kl. 19:30

Vokalensemblet GAIA

Vokalensemblet Gaia med orkester og solister.

”Ein Deutsches Requiem”, som var komponistens gennembrudsværk med uropførelse i 1869, er et af de største klassiske kirkemusikværker. Selvom titlen henviser til katolsk teologi og liturgisk tradition, adskiller værket sig markant fra det traditionelle katolske rekviem ved at være skrevet på tysk, ikke latin, og ved at henvende sig til de efterlevende med trøst og et budskab om det meningsfulde ved at være blandt de levende her på Jorden.

Ved denne opførelse medvirker Vokalensemblet Gaia, solisterne Lykke Appelon og Thomas Sigh samt et orkester på 11 musikere. Det hele dirigeres af Søren Kinch Hansen, som har været Gaias faste dirigent siden ensemblets grundlæggelse i 1989.

GAIA har kammerkorbesætning med 24 sangere. Prøvearbejdet i GAIA er koncentreret omkring 4-5 årlige projekter med intensive weekendprøver op til koncerterne. Denne arbejdsform har gjort det muligt for koret at samarbejde med større og mindre instrumentalensembler, heriblandt Århus Sinfonietta, Concerto Copenhagen, Ensemble Zimmermann og DJM-Percussion.

Sopranen Lykke Appelon er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun debuterede i 2023 fra solistklassen hos Henriette Bonde-Hansen.

Barytonen Thomas Sigh er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt hos Robert Hyman i Stockholm. Han er freelancesanger efter en årrække på Den Jyske Opera.

Dirigent Søren Kinch Hansen er uddannet ved konservatorierne i Esbjerg, Århus og Stockholm. Han er docent i kor- og ensembleledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium og er desuden fast dirigent for Århus Sinfonietta og Århus Universitetskor. 2003-2011 var han kunstnerisk leder af Den Jyske Operas kor.

Entré: 150 kr./børn og unge 75 kr.

Detaljer

Dato:
8. marts
Tidspunkt:
19:30
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,

Sted

Viborg Domkirke
Sct. Mogens Gade 4
Viborg, 8800 Danmark
+ Google Maps