Spring til indhold
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

BINE BRYNDORF – HÄNDELS ORGELKONCERTER

9. marts kl. 15:30

Bine Bryndorf

Domorganist Bine Bryndorf spiller orgelkoncerter af Georg Friederich Händel (1685-1759). Med sig har hun et lille barokorkester og kontratenoren Steffen Jespersen. Händel skrev i alt 16 koncerter for orgel og vi skal høre koncerterne 2, 4 og 5 fra opus 4 fra 1738.

Bine Bryndorf er domorganist i Roskilde Domkirke og professor i orgel på Royal Academy of Music i London. Hun studerede i Wien og har arbejdet som organist og orgellærer siden 1994, først i Wien siden i Danmark. Bine har været organist ved Christ Church Vienna, Vartov Kirke, Trinitatis Kirke og Frederiksborg Slotskirke. I 24 år var hun desuden professor ved musikkonservatoriet i København. Hun har spillet koncerter i Europa, USA, Canada og Japan. Hun har været dommer ved talrige internationale orgelkonkurrencer og er efterspurgt som lærer ved kurser i ind- og udland. I 2019 blev hun udnævnt til Æresmedlem af Royal Academy of Music i London, og samme år modtog hun Frobeniusfondens Store Pris. Hun har indspillet orgelværker af Buxtehude, Scheidemann, Bruhns, Bach, Carl Nielsen og Niels la Cour.

Steffen Jespersen er kontratenor og modtog i 2023 prisen som årets operatalent. Han er uddannet hos Marianne Rørholm på Operaakademiet ved Det Kongelige Teater, og hos Susanna Eken på operaens Young Artist Program. Han har specialiseret sig i renæssance- og barokmusik hos Camerata Øresunds koncertmester Peter Spissky og hos Concerto Copenhagens kunstneriske leder Lars Ulrik Mortensen. I september 2021 modtog Steffen Jespersen Hans Voigts Mindelegat, som uddeles til særligt udvalgte unge operasangere. Ved denne koncert fremfører Steffen Jespersen bl.a. Bachs kantate BWV 170 Vergnügte Ruh, Beliebte Seelenlust.

Medvirkende:
Bine Bryndorf, orgel
Steffen Jespersen, kontratenor
Emily Fowler og Maria Solgaard Holm, violin
Mikkel Schreiber, bratsch
Kjeld Steffensen, cello
Lars Baunkilde, violone
Morten Kiernan, obo.

Entré: 100 kr./børn og unge 50 kr.

Detaljer

Dato:
9. marts
Tidspunkt:
15:30
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,

Sted

Søndermarkskirken
Koldingvej 79
Viborg, 8800 Danmark
+ Google Maps