Sortebrødre Kirke

Sortebrødre Kirke

Sortebrødre Kirkestræde 12, 8800 Viborg

Koncerterne:

Lørdag den 13. marts 2021 kl. 12.00
Orgelkoncert med Naji Hakim, Paris. Egne værker og improvisationer.

Sortebrødre Kirke som koncertsal – orgel og akustik

Dispositionen, dvs. stemmevalget, i Sortebrødre kirkes Bruno Christensen orgel er således, at de fleste af de sidste 500 års musikalske stilarter kan tilgodeses.
Orgelet har en bred vifte af solostemmer. Dertil kommer en bred syngende klang, som er ideelt til akkompagnement af salmesang.

Akustikken i kirkens gamle rum er ganske unik. Et bredt varmt spekter af overtoner fremhæves i  musik og sang, således at alt fremtræder fra sin absolut bedste side. Efterklangen lader musikken klinge i nogle få sekunder. Sortebrødre kirke blev bygget i 1100-tallet, og de gamle munke vidste, hvad de gjorde, når de byggede de rundbuede kirkerum med en akustik, der passede til lovsang.

Om Sortebrødre Kirke

På en bakke med udsigt mod nord til Domkirken og mod øst til Asmild Kloster ved den modsatte søbred, påbegyndte dominikanermunke, eller sortebrødre, i første halvdel af 1200-tallet opførelsen af et klosteranlæg, muligvis under inspiration af den navnkundige bisp Gunner på Asmild.

Sortebrødre Kirke udgjorde oprindeligt nordfløjen i dette anlæg, som ifølge talrige bygningsrester, der tid efter anden har været afdækkede, har været af betydeligt omfang.

Sortebrødrenes senromanske kirkehus har været étskibet med lodrette kamgavle rigt forsirede med blindinger og murprydelser. Materialet er hovedsageligt munkesten af forskellig størrelse og farve, stedvis iblandet granit. Det kan ikke udelukkes, at munkene selv har drevet teglværk.

I årenes løb er kirkens oprindelige stil udvisket under mange reparationer og ombygninger, og ikke mindst er det gået ud over de smukke gavlpartier. Vestgavlen er næsten forsvundet ved tårnbyggeri, og østgavlen, der domineres af en smuk vinduesgruppe bestående af tre slanke, smigede og svagt spidsbuede vinduesåbninger, blev ved restaureringen efter en omfattende bybrand i 1726, genopført med valmtag.

Siden reformationen har kirken tjent Viborg Søndre Sogn som sognekirke, og for at skaffe mere plads tilbyggedes de to sideskibe – det søndre ved at løfte taget over den oprindelige nordre korsgang, hvoraf buerne stadig ses. Det nordre ved at inddrage de to sidekapeller.

Det nuværende tårn er opført i 1876 af arkitekt Storch og rummer blandt andet kirkens tvillingeklokker, genstøbt af Caspar König efter bybranden i 1726 hvor også kirkeinventaret blev flammernes bytte. Alt måtte fornyes.

De meget specielle billeder med bibelcitater, der pryder stolestadernes låger, er udført af maleren M.C. Trane. Der er nedfældet meget fantasi og nidkærhed i de mange motiver, som placerer sig tæt op ad en samling symbolske tegninger, de såkaldte ”Emblemata Sacra” udgivet i Frankfurt i 1624 af teologen Daniel Cramer.

Krucifikset på hovedskibets nordvæg er et sengotisk arbejde fra begyndelsen af 1500-tallet. Det har oprindeligt hægt i den for længst nedrevne Gråbrødre Kirke.

Prædikestol og lydhimmel er barokarbejde fra ca. 1730 og bærer Frederik den Fjerdes og Christian den Sjettes navne i sirlige spejlmonogrammer.

På lydhimmelen sidder tre figurer symboliserende de teologiske dyder, tro, håb og kærlighed.

Træ-døbefonten stammer fra 1729.

Kirkens fornemste pryd, altertavlen, har oprindeligt stået i Københavns Slotskirke, men skænkedes i 1728 det forarmede sogn af Frederik den Fjerde.

Den hører til de berømte Antwerpen-billedskærer-arbejder fra 1500-tallets første årtier, et skabsalter med oplukkelige fløje eller låger, prydet med malerier på både for- og bagside. Skabet er opdelt i 8 symmetrisk anbragte felter af forskellig størrelse, indeholdende 89 farvelagte og forgyldte egetræsfigurer, visende scener fra Jesu fødsel og barndom, og fra lidelseshistorien, kulminerende i det store midterfelts Golgata-scene.

I opslået stand indeholder den største fløj til venstre et dobbeltmotiv: Øverst Jesu bøn i Getsemane, nederst Jesu tilfangetagelse. Den mindre fløj viser Jesus for Pilatus. De to tilsvarende fløje på højre side har som emner henholdsvis Jesu opstandelse samt himmelfart og pinseunderet.

Med tillukkede fløje ser man til venstre brylluppet i Kana, i det store midterfelt, som desværre er stærkt beskadiget, pave Gregors messe, og til højre nadverens indstiftelse.

I midterskibet hænger tre malmlysekroner. Den 16-armede nærmest tårnet stammer fra 1736. Den 20-armede midt i skibet er dateret 1729. Kronen i koret, en gave fra 1923, er en kopi af kronen fra 1736.

Bag professor Storchs gamle orgelfacade fra 1887 gemmer sig, siden 1985, kirkens orgel på 41 stemmer, bygget af Bruno Christensen og Sønner.

I årene 2001-2003 gennemgik kirken en omfattende renovering i samarbejde med nationalmuseet. Ved kirkens 475-års jubilæum i 2004 fik kirken atter sit oprindelige navn: Sortebrødre Kirke.

Litteratur:
A.Köcher. 1929. Søndre Sogns Kirkes historie.
Poul Himmer. 1982. Mysterietavlen i Søndre Sogns Kirke i Viborg.
Chr. Sørensen. 1983. Altertavlen i Viborg Søndre Sogns Kirke.
Erik Skov. 1986. Altertavlen i Viborg Søndre Sogns Kirke.