Sct. Mogensgade 4, 8800 Viborg
Domkirken som koncertsal
Akustisk er Viborg Domkirke helt unik, idet hele skibet, som beskrevet nedenfor, er beklædt med malede trælofter, hvilket bløder op på noget af granittens hårdhed, men den berøver ikke rummet dets efterklang. Såvel orgel- som kormusik har de absolut bedste betingelser i dette rum.
Mod vest står domkirkens orgel på et pulpitur. Det er bygget af firmaet Marcussen & Søn og opstillet i 1966. Orglet har 64 stemmer fordelt på fire manualer og pedal. I 1995 er indbygget setzersystem.
Viborg Domkirke afholder over 30 koncerter årligt med såvel danske som udenlandske kunstnere.
Der er glimrende adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede. Der kan køres i bil lige til døren, og der er handicaptoilet i Sognegården tæt på.
Om Viborg Domkirke – St. Marie eller Vor Frue af Viborg
Kirken – kampestenskatedralen – blev opført under kong Niels (1104-34), og i denne væksttid for den danske kirke blev også bygningen af de beslægtede domkirker i Lund, Slesvig og Ribe iværksat.
I reformationstiden blev Viborg ved Hans Tausens virke et åndeligt foregangssted. Den evangeliske gudstjeneste kunne indføres i Domkirken i 1530, men allerede i 1567 hærges hele byen af en brand. Cirka 100 adelsgårde lægges i aske, og Domkirken gik heller ikke ramt forbi. Genrejsningen tog lang tid. Tårnene fik slanke spir på godt 55 meter – 13 meter højere end de nuværende! Næste brand indtraf i 1726, hvor disse store spir knuste kirkens hvælvinger. Efter denne katastrofe stod kun de nøgne mure og nogle rester af hvælvingerne tilbage. Denne gang skete genopførelsen i rekordtempo af Altona-bygmesteren Claus Stallknecht. Han genrejste Domkirken, Sortebrødre kirke og bispegården samt opførte rådhuset og en fløj af hospitalet for 36.000 rdl.
Kirken fik “snekkegavle” på tværskibet og “kalotter” på tårnene. I det indre kom nye hvælvinger til, og ligeså en stor prædikestol samt en kolossal altertavle. Herefter blev kirken genindviet i 1730, men arbejdet var ikke udført godt. Trods gentagne reparationer begyndte hvælvingerne at åbne sig, og kirken blev lukket i 1862.
I 1864 startede genopførelsen efter bl.a. en landsindsamling (100.000 kr.), og alterets grundsten blev nedlagt af kongen i december. Arkitekterne Nebelong og Julius Tholle ledede arbejdet, som efter begges død i 1871 blev det afsluttet af professor Storck i 1871 med indvielse den 10. september 1876.
Ved genopførelsen brugte arkitekterne malede lofter, og det blev historiemaleren F. C. Lund, der dekorerede midterkuplen og apsis (med samme motiver, som senere Skovgaard). Prædikestolen er udført i Bremersandsten af billedhugger Rosenfalk og bæres af tre polerede granitsøjler, som hviler på liggende granitløver, modelleret af H. Bissen.
Skibet oplyses af otte 2 meter høje bronzeengle med lysklaser og koret af to engle med lysklaser. Alle er skabt af Skovgaard i 1911.
Den store ombygning havde som mål at genskabe den oprindelige kirke. Med hård hånd afklædte man bygningen næsten al dens historie, men som kirken nu står, er den det klareste eksempel på den ideale romanske storkirke. Dens første mestre har bestemt rummets harmoniske forhold: længden af midtkirken er den dobbelte af tværskibets, og korets kvadrat overholdes i hvert af tværskibets tre partier.
Siden er Joakim Skovgaards kalkmalerier kommet til som en protestantisk billedbibel, enestående i sin art. Det har atter gjort kirken til et turistmål og valfartssted, der må opleves og ses, når man er i Viborg. Kirken modtager over 100.000 besøgende om året.
Det gyldne alter er modelleret af billedhuggeren, professor C. C. Peters og udført i stil med Valdemartidens metalaltre. I altertavlens midterfelt ses et maleri af Vor Frue med Jesus omgivet af billeder af Jesu liv.
Foran knæfaldet ligger en stor sort sten på det sted, hvor Erik d. 5. (Klipping) blev gravsat efter mordet i Finderup St. Cæcilienat d. 22. november 1286. Det kongetro domkapitel klædte liget, der var gennemboret af 56 dødelige sår, i rødt silke inden han blev lagt i sin blykiste sammen med sit store slagsværd og andet.