Vinkelvej 16, 8800 Viborg
Asmild kirke som koncertsal
Skibet i Asmild Kirke er med sin næsten 1.000 årige historie en fascinerende koncertramme ikke mindst om svundne tiders musik, som kan sætte skub fantasien og tankerne om menneskelivet dengang og nu.
Asmild kirkes historie
af Kirkeværge Svend Korup
Asmild klosterkirke er en af landets ældste kirker. Den er opført i årene omkring 1090, mens Oluf Hunger var konge, og den har haft en omskiftelig historie. Den første Asmild kirke var bygget som en anseelig treskibet kirke med kor og apsis mod øst og en stor forhal mod vest, som har rejst sig over kirkeskibets tag som et lavt tårn. Asmild kirke har altså været større end de mange landsbykirker, som bliver bygget i 1100- og 1200-tallet, og beliggende højt på bakken øst for Viborg Søndersø med udsigt til Viborg har den været en anseelig bygning.
Domkirke
Forklaringen på Asmild Kirkes størrelse skal formentlig søges i, at Asmild Kirke var stiftets domkirke, før den første domkirke i Viborg stod færdig i 1133. Nogle mener, at biskop Eskild, Viborg stifts anden biskop, stod bag byggeriet af Asmild Kirke. At Eskild har brugt kirken, ved vi, for han blev dræbt foran alteret ved ottesangen om morgenen den 20. oktober 1132. Mordet på biskoppen var et led i borgerkrigen, og den senere konge Erik Emune menes at stå bag drabet.
Også efter at Viborg Domkirke var færdig, havde Viborgs bisper tilknytning til Asmild. Engang i 1200-tallet opførtes på Klostermarken øst for kirken en muret bispegård. Her boede Viborgs bisper i middelalderen. Mest kendt blandt dem er biskop Gunner, der skrev indledningen til Jyske Lov med de ofte citerede ord: Med lov skal land bygges. En moderne statue forestillende biskop Gunner ses på pladsen foran kirken. Den er rejst i år 2000 og er udført af billedhuggeren Erik Heide.
Klosterkirke og sognekirke
Omkring 1165 opførtes ved kirkens sydside et trefløjet augustiner nonnekloster. Det blev administreret af Viborg domkirkes kannikker, som nogle år forinden havde overtaget Asmild kirke med de dertil hørende indtægter til deres underhold. Asmild kirke blev nu klosterkirke samtidig med, at den fortsat var kirke for sognets beboere.
Herregårdskirke og sognekirke
Ved reformationen i 1536 overgik klosteret til kronen, men nonnerne fik lov til at blive boende på klosteret til deres død. Kongen kunne nu overlade klosteret og dets store jordtilliggende, til hvem han ville, og en række af Viborgs landsdommere havde klosteret i forlening indtil 1671, hvor staten efter svenskekrigene manglede penge, og kongen solgte klosteret og dets jorder, der nu blev en herregård med en række skiftende ejere.
Ejerne af hovedgården Asmildkloster ejede også kirken, der både var herregårdskirke og sognekirke for beboerne i Asmild sogn. De skiftende ejere har sat deres præg på kirken ved at skænke inventar og kirkesølv og modernisere og opmale kirken efter de skiftende tiders smag.
Viborg kommune købte i 1906 Asmildkloster Hovedgård, men allerede i 1907 brændte klosteret bortset fra østfløjen, der blev nedrevet i 1958 efter at have fungeret som husvildebolig i nogle år. I dag står kun selve kirkebygningen tilbage med den indretning og det inventar, som de ejerne siden reformationen har givet den mere end 900 år gamle kirke.
Ved et kongebrev fra 1545 blev Asmild og Tapdrup sogne annekssogne til Gråbrødre sogn i Viborg, og da Gråbrødre kirke blev nedrevet i 1812 blev de to sogne annekssogne til Domsognet. Først i 1921 blev Asmild og Tapdrup sogne et eget pastorat, og der blev opført en præstegård i Overlund. I 1916 overgik kirken til selveje, og Asmild menighedsråd har siden haft ansvaret for kirken.
Kirkebygningens udseende gennem 900 år
Den første kirk var bygget af groft tildannede granitsten og finere forarbejdede blokke af kildekalk. Den havde et bredt hovedskib og to smallere sideskibe. I kirkens mur mod syd kan resterne af de piller og buer, som har adskilt hoved- og sideskib, ses. Mod vest var der et større rum, der nok har løftet sig over kirkeskibet som et lavt tårn.
Allerede kort tid efter kirkens opførelse blev dette tårn erstattet af to større kvadratiske tårne forbundet med en halvrund apsis. Lidt senere er klosteret blevet opført syd for kirken, som har været den nordlige bygning i det firefløjede klosteranlæg. Kirken har stadig været kirke for sognets folk, Men nonnerne og menigmand måtte ikke se hinanden. Under restaureringen i 1990 fandt man 9 store huller i kirkens nordvæg, som har båret et højtsiddende pulpitur. Her har nonnerne måske uset af menigheden kunnet følge gudstjenesten.
Omkring 1250 blev koret ombygget i tidens nye byggemateriale teglsten. Mod øst blev afslutningen en lige mur med tre slanke gotiske vinduer, der ligner østgavlen i Søndre sogns kirke. Nogle arkæologer mener, at biskop Gunner står bag begge byggerier, der er fra hans tid.
Ved midten af 1300-tallet blev kirken hærget af en voldsom brand De to tårne mod vest forsvandt sammen med de søndre sideskib, og der blev bygget stræbepiller både mod syd og vest for at støtte det skrøbelige murværk.
Omkring 1450 blev der bygget et solidt tårn mod vest. En døråbning i 1. sals højde mod syd har sikkert ledt ind til nonnernes pulpitur.
Efter reformationen i 1536 blev det nordre sideskib revet ned, og kirken fik det udseende, som den har i dag. I kirkens første 450 år blev den altså ombygget flere gange, mens kirkens ydre i de sidste 450 år ikke har gennemgået store forandringer bortset fra opførelsen af våbenhuset mod nord i 1924. Kirkens indre er derimod forandret og udsmykket efter de skiftende tiders smag og de forskellige jeres ønske.
Våbenhuset
I våbenhuset står en runesten, der under en udgravning i 1948 blev fundet ved våbenhusets nordside. Teksten på stenen lyder: Thorgun, datter af Thorgot, søn af Thjodulv, satte denne sten efter Bose sin ægtefælle, tidenders mand?Vi ser her en anetavle over tre generationer, og vi får at vide, at Thorgun satte stenen til minde om sin mand Bose, der var “alle tidenders mand”, altså kendt og agtet.
Om Boses slægt har været med ved kirkebyggeriet, eller om stenen er blevet opstillet ved vejen, der dengang førte over søen til Viborg, for at erindre den forbipasserende om Bose, ved vi ikke, men runestenen er en hilsen til os i dag fra den tid, hvor kirken blev opført.
Pulpituret
Mod vest i kirken lod ægteparret opføre et pulpitur med portrætter af de oldenborgske konger. Christian den 1., 3., 4. og 5. ses mod nord og Hans, Frederik den 1., 2. og 3. med syd, mens Frederik den 4., der var konge, mens pulpituret blev opført, er anbragt i midten. En konge blev der ikke plads til, Christian den 2. Han var aldrig populær hos adelen og døde som statsfange, så det er måske derfor, han er udeladt. Over kongerne ses deres valgsprog på latin og under billedrækken et citat fra Salmernes bog.
Orglet
I 1736 blev der opsat en ny orgelfacade. Facaden er usædvanlig med en mulatengel ved bassiden til venstre og en lys engel ved diskantsiden til højre. I midten sidder en række attrappiber på dørene ind til orgelværket; lydåbningerne på piberne er munde i malede ansigter. Orgelet er repareret og skiftet flere gange. Det nuværende orgel er bygget af Carsten Lund i 1978 og opstillet bag den gamle facade. I topstykkets strålekrans sidder der en stjerne, som drejer rundt, når organisten spiller med orgelets bjælder.
Kirkens udsmykning
I 1777 blev kirkens inventar malet af Jørgen Baltzar Reinat, en lokal kunstner, som har sat sit præg på flere kirker på egnen. Han overmalede altertavlen, prædikestolen, orgelfacaden og korgitteret med rokokotidens blågrå farver, og han malede det særprægede loft med de mange skyer.
Asmildkloster var på dette tidspunkt ejet af kaptajn Jacob Braem, der skænkede betydelige midler til kirken og til skolerne i sognet. I tårnet indrettede han et kapel for sin familie. Her stod familiens kister, indtil de i 1980 blev flyttet til krypten nederst i tårnet. I dag er et lille museum i tårnrummet, der også tages i brug til ekstra pladser, når den forholdsvis lille kirke er fyldt.
I kirken hænger et lille portræt af Hans Tausen, som stammer fra den nedrevne Gråbrødre Kirke i Viborg, hvor Hans Tausen prædikede. Desuden et portræt med mindeord om birkeskriver og foged Hans Jessen, som døde i 1650 og en mindetavle over Severin Christian Wistøft, en ung mand fra sognet, der faldt ved Isted i 1850. Kirkens nyeste udsmykning er et Fuglekrucifiks af billedhuggeren Hans Helledie, der blev skænket til Asmild Kirke af Viborgs pengeinstitutter ved kirkens 900 års jubilæum i 1990.