Spring til indhold

Samarbejde med Viborg Musikforening

Viborg Internationale Kirkemusik Festival og Viborg Musikforening samarbejde i 2018 om et Bach-program med Concerto Copenhagen i Viborg Musiksal torsdag den 19. april. Orkestret er Skandinaviens førende ensemble inden for tidlig musik, og et af de mest spændende barokorkestre i verden.

Originale fortolkninger og en stærk evne til at kommunikere med publikum er blandt orkestrets kendetegn. Den gamle musik gøres vital, relevant og nutidig.

Ensemblets kunstneriske leder, cembalist Lars Ulrik Mortensen, er et verdensnavn. Han har modtaget en række fornemme udmærkelser – blandt andre Sonnings Musikpris.
J.S. Bachs orkester-suiter rummer udødelige ørehængere, hvor satsen “Air” allerede omkring 1900 var et veritabelt hit.

Aftenens dirigent er Alfredo Bernardini, der har stået i spidsen for en lang række barokorkestre – blandt andet European Baroque Orchestra. Alfredo har været involveret i over 50
indspilninger.

Koncerten arrangeres af Viborg Musiksal i samarbejde med Viborg Musikforening. Billetter købes i Viborg Musiksal eller online. Se under “Program”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × 3 =