Gunnar Idenstam en individualistisk koncertorganist

08
/ Mar
Mandag
2021

Gunnar Idenstam en individualistisk koncertorganist

Location
Koldingvej 79, Viborg
Venue
Søndermarkskirken
Time
19:30
Price
50 kr. / u. 25 år 25 kr.

Individualistisk er det ord, der bedst karakteriserer den svenske organist og folkemusiker Gunnar Idenstam, der spiller orgel på sin helt personlige facon med den franske orgeltradition som baggrund.

Vi skal opleve både 15-hundredetals komponisten Praetorius’ dansemusik, og 20 minutters originalmusik af J.S. Bach spillet frimodigt og nutidigt, tilsat svensk folkemusik og egne improvisationer i form af barokkens dansesatser – måske med indflydelse fra symfonisk rock fra 70’erne og 80’erne. Her er tale om en slags musik, der, uafhængigt af musikstil, udfolder sin helt egen skønhed.

Allerede i 1984 vandt Gunnar Idenstam den prestigefyldte internationale konkurrence i improvisation på orgel ”Grand Prix de Chartres”, og siden har han gjort international karriere som koncertorganist.
Det engelske musikmagasin Gramophone skrev i 2018 malende om, hvad der er så særligt ved Idenstams spil:

”Hans orgel-improvisationer erobrer deres helt eget univers – med lige dele apokalyptisk progressiv rock, folklore og dramatisk fransk symfoni. Idenstam’s føling med orgelet er lige så funky, som det er majestætisk.”

 

Se Gunnar Idenstams PR-trailer på YouTube HER