Kor72-stævne-koncert med 120 sangere, orkester og solister

15
/ Mar
Søndag
2020

Kor72-stævne-koncert med 120 sangere, orkester og solister

Location
Sct. Mogens Gade 4, Viborg
Venue
Viborg Domkirke
Time
16:00
Price
100 kr. / u. 25 år 50 kr.

Den landsdækkende forening Kor72 holder stævne i Viborg under festivalen. Resultatet kan høres ved denne koncert i domkirken, hvor ca. 120 korsangere fra hele landet sammen med Aarhus Strygerensemble opfører Vivaldis »Magnificat«. Til at styre arbejdet med kor og orkester er valgt Viborg-dirigent og komponist Søren Birch, som er efterspurgt som instruktør og dirigent ved kurser og stævner rundt om i landet.

Kor72 er dansk og landsdækkene og 9.500 voksne kor-sangere er medlem af foreningen. Kor72 arbejder for at fremme korsangen ved blandt andet at arrangere stævner. Læs mere om Kor72 på foreningens hjemmeside: KLIK HER 

Søren Birch
Søren Birch er født i 1955 og uddannet som kor- og ensembleleder ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Efterfølgende har han studeret korledelse i Sverige og orkesterdirektion i Tjekkiet.

Søren Birch har i mange år været ansat som docent i kor- og ensembleledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium. Ved siden af en udstrakt free-lance virksomhed underviser han i dag bl.a ved Løgumkloster Kirkemusikskole.

Søren Birch et kendt ansigt i Kor72 sammenhæng og er en efterspurgt instruktør ved dirigentkurser og korstævner og har undervist på Musikhögskolan i Göteborg og Den Norske Musikkhøgskole i Oslo.

Søren Birch dannede kammerkoret Coro Misto i Aalborg i 1991, ud fra et ønske om at skabe et forum for opførelse af klassisk a cappella musik, såvel traditionel som nyere. Siden marts 2011 er han tillige dirigent for Midtjysk Kammerkor som han også var med til at stifte.

Som orkesterdirigent har Søren Birch stået i spidsen for bl.a. Aalborg Symfoniorkester, Norddeutsche Sinfonietta, Det Jyske Ensemble, Prinsens Musikkorps og Aarhus Bachselskab. Desuden har han samarbejdet med Århus Strygerensemble, Nordjysk Strygere, Aalborg Messingensemble, Nordjysk Sinfonietta m.fl. Søren Birch har tillige gæstedirigeret Danmarks Radios Kor og det svenske radiokor.

Ved siden af dirigentvirksomheden er han også aktiv som komponist og arrangør, og har i løbet af de seneste år fået udgivet en del af sine korværker på Wilhelm Hansen Musikforlag.

Læs mere om Søren på hans hjemmeside: KLIK HER