Sang til sjælen af legendariske Amarcord fra Leipzig
Sang til sjælen af legendariske Amarcord fra Leipzig
Vokalensemblet amarcord fra Leipzig er toppen af vokalmusik og således blandt verdens førende vokal-ensembler. Koncerten rummer motetter fra det 15. og 16. århundrede, hvor de fleste er skrevet af medlemmer af Bach-familien. Ved koncerten er ensemblet udvidet med sopran og mezzosopran – til amarcordplus.
De fem stemmer i amarcord har opnået legendarisk status for deres homogene lyd, hvor sangerne er i perfekt harmoni med hinanden, og hvor deres ‘vokale instrument’ spænder over toner som et helt orkester.
amarcord minder os om, at sang er den mest naturlige form for musik – produceret af kroppen til sjælen.
Vokalkvinteten blev dannet i 1992, og efter en række CD-indspilninger, priser og international opmærksomhed, med besøg i mere end 50 lande, er amarcord nu et yderst velkendt navn blandt vokalensembler. Mange siger endda, at de er i en klasse helt for sig: ”Gennemført, harmonisk sofistikeret og storslået fremført”.
Hør amarcord:
https://www.youtube.com/watch?v=SfiINuw6cnA
Se YouTube portræt af amarcord:
https://www.youtube.com/watch?v=qsG7J3y5lJ4
Læs mere om Amarcord på deres hjemmeside KLIK HER