Spillesteder

Her spilles koncerterne under
Viborg Internationale Kirkemusik Festival

Domkirken
Viborg Domkirke

Sct. Mogensgade 4, 8800 Viborg
.


Koncerterne:


Fredag 13. april kl. 19.30
Åbningskoncert – J.S. Bach’s H-mol Messe
Randers Kammerorkester, Aarhus Akademiske Kor, Sct. Peders Koncertkor. Dirigent David Riddell
Solister: Kirsten Grønfeldt, Sidsel Aja Eriksen, Bo Kristian Jensen og Niels Bo Emgren

Søndag 15. april kl. 10.00
Musikgudstjeneste med uropførelse af ny musik af Per Skriver
Domorganist Ejner Nielsen, organist Jette Birch, domkirkens kor og biskop Henrik Stubkjær

Søndag 15. april kl. 16.00
Kor 72 Stævnekoncert
Ca. 150 korsangere og solister fra hele Danmark. Dirigent Søren Birch

Onsdag 18 april 17.00
Orgelkoncert
Domorganist Ejner Nielsen

Torsdag 19 april kl. 17.00
Korkoncert
Viborg Domkirkes ungdomskor. Dirigent Jette Birch

Søndag 22. april kl. 15.00
Afslutningskoncert
Haderslev Drengekor. Dirigent Henrik Skærbæk Jespersen

 

Domkirken som koncertsal

Akustisk er Viborg Domkirke helt unik, idet hele skibet, som beskrevet nedenfor, er beklædt med malede trælofter, hvilket bløder op på noget af granittens hårdhed, men den berøver ikke rummet dets efterklang. Såvel orgel- som kormusik har de absolut bedste betingelser i dette rum.

Mod vest står domkirkens orgel på et pulpitur. Det er bygget af firmaet Marcussen & Søn og opstillet i 1966. Orglet har 64 stemmer fordelt på fire manualer og pedal. I 1995 er indbygget setzersystem.

Viborg Domkirke afholder over 30 koncerter årligt med såvel danske som udenlandske kunstnere.

Der er glimrende adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede. Der kan køres i bil lige til døren, og der er handicaptoilet i Sognegården tæt på.

Domkirken Birch-koncert lille2

 

Viborg Domkirkes orgel

Orglets disposition er følgende:

Hovedværk
Gedaktpommer 16’
Prinzipal 8’
Spidsfløjte 8’
Gedakt 8’
Oktav 4’
Nathorn 4’
Spidsquint 2 2/3’
Oktav 2’
Cornet IV (fra g)
Mixtur VI – VIII
Scharf IV
Trompet 16’
Trompet 8’

Svelleværk
Bordun 16’
Principal 8’
Rørfløjte 8’
Flûte harmonique 8’
Viola di gamba 8’
Vox celeste 8’ (fra c)
Oktav 4’
Gemshorn 4’
Rørquint 2 2/3’
Oktav 2’
Blokfløjte 2’
Terts 1 3/5’
Mixtur V – VII
Fagot 16’
Trompette harmonique 8’
Obo 8’
Clairon 8’

Rygpositiv
Rørgedakt 8’
Quintatøn 8’
Principal 4’
Rørfløjte 4’
Oktav 2’
Spidsgedakt 2’
Nasat 1 1/3’
Sesquialtera II
Scharf V – VI
Dulcian 16’
Krumhorn 8’
Regal 4’

Brystværk
Trægedakt 8’
Blokfløjte 4’
Principal 2’
Waldfløjte 2’
Sivfløjte 1’
Cymbel II
Regal 16’
Skalmeje 8’

Pedal
Principal 16’
Subbas 16’
Oktav 8’
Gedakt 8’
Oktav 4’
Kobbelfløjte 4’
Nathorn 2’
Rauschquint IV
Mixtur VI
Fagot 32’
Basun 16’
Dulcian 16’
Trompet 8’
Zink 4’

Omfang
Manual  C – g’’’
Pedal  C – f’

Koblere:
.          H+S
.          H+R
.          H+B
.          B+S (mek.)
.          B+S (el.)

P+H:
.          P+S
.          P+R
.          P+R-4’

Tremulanter for SV., BV., RP.
Trinbetjente låger for BV.
Setzersystem (Laukhuff) med 1 åben og 3 lukkede afd., hver med 20 niveauer á 64 komb.
1 uafhængig komb. samt gen.cresh.
Mekanisk traktur
Elektrisk registratur
Sløjfevindlader

 

Om Viborg Domkirke

St. Marie eller Vor Frue af Viborg 

Kirken – kampestenskatedralen – blev opført under kong Niels (1104-34), og i denne væksttid for den danske kirke blev også bygningen af de beslægtede domkirker i Lund, Slesvig og Ribe iværksat.

I reformationstiden blev Viborg ved Hans Tausens virke et åndeligt foregangssted. Den evangeliske gudstjeneste kunne indføres i Domkirken i 1530, men allerede i 1567 hærges hele byen af en brand. Cirka 100 adelsgårde lægges i aske, og Domkirken gik heller ikke ramt forbi. Genrejsningen tog lang tid. Tårnene fik slanke spir på godt 55 meter – 13 meter højere end de nuværende! Næste brand indtraf i 1726, hvor disse store spir knuste kirkens hvælvinger. Efter denne katastrofe stod kun de nøgne mure og nogle rester af hvælvingerne tilbage. Denne gang skete genopførelsen i rekordtempo af Altona-bygmesteren Claus Stallknecht. Han genrejste Domkirken, Sortebrødre kirke og bispegården samt opførte rådhuset og en fløj af hospitalet for 36.000 rdl.

Kirken fik “snekkegavle” på tværskibet og “kalotter” på tårnene. I det indre kom nye hvælvinger til, og ligeså en stor prædikestol samt en kolossal altertavle. Herefter blev kirken genindviet i 1730, men arbejdet var ikke udført godt. Trods gentagne reparationer begyndte hvælvingerne at åbne sig, og kirken blev lukket i 1862.

I 1864 startede genopførelsen efter bl.a. en landsindsamling (100.000 kr.), og alterets grundsten blev nedlagt af kongen i december. Arkitekterne Nebelong og Julius Tholle ledede arbejdet, som efter begges død i 1871 blev det afsluttet af professor Storck i 1871 med indvielse den 10. september 1876.

Ved genopførelsen brugte arkitekterne malede lofter, og det blev historiemaleren F. C. Lund, der dekorerede midterkuplen og apsis (med samme motiver, som senere Skovgaard). Prædikestolen er udført i Bremersandsten af billedhugger Rosenfalk og bæres af tre polerede granitsøjler, som hviler på liggende granitløver, modelleret af H. Bissen.

Skibet oplyses af otte 2 meter høje bronzeengle med lysklaser og koret af to engle med lysklaser. Alle er skabt af Skovgaard i 1911.

Den store ombygning havde som mål at genskabe den oprindelige kirke. Med hård hånd afklædte man bygningen næsten al dens historie, men som kirken nu står, er den det klareste eksempel på den ideale romanske storkirke. Dens første mestre har bestemt rummets harmoniske forhold: længden af midtkirken er den dobbelte af tværskibets, og korets kvadrat overholdes i hvert af tværskibets tre partier.

Siden er Joakim Skovgaards kalkmalerier kommet til som en protestantisk billedbibel, enestående i sin art. Det har atter gjort kirken til et turistmål og valfartssted, der må opleves og ses, når man er i Viborg. Kirken modtager over 100.000 besøgende om året.

Det gyldne alter er modelleret af billedhuggeren, professor C. C. Peters og udført i stil med Valdemartidens metalaltre. I altertavlens midterfelt ses et maleri af Vor Frue med Jesus omgivet af billeder af Jesu liv.

Foran knæfaldet ligger en stor sort sten på det sted, hvor Erik d. 5. (Klipping) blev gravsat efter mordet i Finderup St. Cæcilienat d. 22. november 1286. Det kongetro domkapitel klædte liget, der var gennemboret af 56 dødelige sår, i rødt silke inden han blev lagt i sin blykiste sammen med sit store slagsværd og andet.

 

kirken fra tårnside
Sortebrødre Kirke

Sortebrødre Kirkestræde 12, 8800 Viborg
.

Koncert:

Lørdag 14 april kl. 15.00 – Sortebrødre Kirke
Orgelkoncert
Pascale Mèlis, fra Saint Cloud, Paris

.

Sortebrødre Kirke som koncertsal – orgel og akustik

Dispositionen, dvs. stemmevalget, i Sortebrødre kirkes Bruno Christensen orgel er således, at de fleste af de sidste 500 års musikalske stilarter kan tilgodeses.
Orgelet har en bred vifte af solostemmer. Dertil kommer en bred syngende klang, som er ideelt til akkompagnement af salmesang.

Akustikken i kirkens gamle rum er ganske unik. Et bredt varmt spekter af overtoner fremhæves i  musik og sang, således at alt fremtræder fra sin absolut bedste side. Efterklangen lader musikken klinge i nogle få sekunder. Sortebrødre kirke blev bygget i 1100-tallet, og de gamle munke vidste, hvad de gjorde, når de byggede de rundbuede kirkerum med en akustik, der passede til lovsang.

 

ORGELET i Sortebrødre Kirke


Bruno Christensen 1985 – 41 registre, 3 manualer og pedal

Carsten Olsen setzer-system, 256 kombinationer

Hovedværk:
Gedakt 16’
Principal 8’
Spidsfløjte 8’
Oktav 4’
Traversfløjte 4’
Quint 2 2/3’
Oktav 2’
Terz 1 3/5’
Mixtur 5-6 kor
Fagot 16’
Trompet 8’

Positiv:
Gedakt 8’
Quintatøn 8’
Principal 4’
Rørfløjte 4’
Spidsfløjte 2’
Nasat 1 1/3’
Sesquialter 2 kor
Scharf 3 kor
Krumhorn 8’
Tremolo

Svelleværk:
Bordun 16’
Rørfløjte 8’
Fugara 8’
Voce celeste 8’
It. Principal 4’
Blokfløjte 4’
Spidsquint 2 2/3’
Waldfløjte 2’
Terz 1 3/5’
Mixtur 6 kor
Trompet harm. 8’
Obo 8’
Clarion 4’
Tremolo

Pedal:
Principal 16’
Subbas 16’
Oktav 8’
Gedaktas 8’
Koralbas 4’
Rauschquint 6 kor
Basun 16’
Trompet 8’

Om Sortebrødre Kirke

På en bakke med udsigt mod nord til Domkirken og mod øst til Asmild Kloster ved den modsatte søbred, påbegyndte dominikanermunke, eller sortebrødre, i første halvdel af 1200-tallet opførelsen af et klosteranlæg, muligvis under inspiration af den navnkundige bisp Gunner på Asmild.

Sortebrødre Kirke udgjorde oprindeligt nordfløjen i dette anlæg, som ifølge talrige bygningsrester, der tid efter anden har været afdækkede, har været af betydeligt omfang.

Sortebrødrenes senromanske kirkehus har været étskibet med lodrette kamgavle rigt forsirede med blindinger og murprydelser. Materialet er hovedsageligt munkesten af forskellig størrelse og farve, stedvis iblandet granit. Det kan ikke udelukkes, at munkene selv har drevet teglværk.

I årenes løb er kirkens oprindelige stil udvisket under mange reparationer og ombygninger, og ikke mindst er det gået ud over de smukke gavlpartier. Vestgavlen er næsten forsvundet ved tårnbyggeri, og østgavlen, der domineres af en smuk vinduesgruppe bestående af tre slanke, smigede og svagt spidsbuede vinduesåbninger, blev ved restaureringen efter en omfattende bybrand i 1726, genopført med valmtag.

Siden reformationen har kirken tjent Viborg Søndre Sogn som sognekirke, og for at skaffe mere plads tilbyggedes de to sideskibe – det søndre ved at løfte taget over den oprindelige nordre korsgang, hvoraf buerne stadig ses. Det nordre ved at inddrage de to sidekapeller.

Det nuværende tårn er opført i 1876 af arkitekt Storch og rummer blandt andet kirkens tvillingeklokker, genstøbt af Caspar König efter bybranden i 1726 hvor også kirkeinventaret blev flammernes bytte. Alt måtte fornyes.

De meget specielle billeder med bibelcitater, der pryder stolestadernes låger, er udført af maleren M.C. Trane. Der er nedfældet meget fantasi og nidkærhed i de mange motiver, som placerer sig tæt op ad en samling symbolske tegninger, de såkaldte ”Emblemata Sacra” udgivet i Frankfurt i 1624 af teologen Daniel Cramer.

Krucifikset på hovedskibets nordvæg er et sengotisk arbejde fra begyndelsen af 1500-tallet. Det har oprindeligt hægt i den for længst nedrevne Gråbrødre Kirke.

Prædikestol og lydhimmel er barokarbejde fra ca. 1730 og bærer Frederik den Fjerdes og Christian den Sjettes navne i sirlige spejlmonogrammer.

På lydhimmelen sidder tre figurer symboliserende de teologiske dyder, tro, håb og kærlighed.

Træ-døbefonten stammer fra 1729.

Kirkens fornemste pryd, altertavlen, har oprindeligt stået i Københavns Slotskirke, men skænkedes i 1728 det forarmede sogn af Frederik den Fjerde.

Den hører til de berømte Antwerpen-billedskærer-arbejder fra 1500-tallets første årtier, et skabsalter med oplukkelige fløje eller låger, prydet med malerier på både for- og bagside. Skabet er opdelt i 8 symmetrisk anbragte felter af forskellig størrelse, indeholdende 89 farvelagte og forgyldte egetræsfigurer, visende scener fra Jesu fødsel og barndom, og fra lidelseshistorien, kulminerende i det store midterfelts Golgata-scene.

I opslået stand indeholder den største fløj til venstre et dobbeltmotiv: Øverst Jesu bøn i Getsemane, nederst Jesu tilfangetagelse. Den mindre fløj viser Jesus for Pilatus. De to tilsvarende fløje på højre side har som emner henholdsvis Jesu opstandelse samt himmelfart og pinseunderet.

Med tillukkede fløje ser man til venstre brylluppet i Kana, i det store midterfelt, som desværre er stærkt beskadiget, pave Gregors messe, og til højre nadverens indstiftelse.

I midterskibet hænger tre malmlysekroner. Den 16-armede nærmest tårnet stammer fra 1736. Den 20-armede midt i skibet er dateret 1729. Kronen i koret, en gave fra 1923, er en kopi af kronen fra 1736.

Bag professor Storchs gamle orgelfacade fra 1887 gemmer sig, siden 1985, kirkens orgel på 41 stemmer, bygget af Bruno Christensen og Sønner.

I årene 2001-2003 gennemgik kirken en omfattende renovering i samarbejde med nationalmuseet. Ved kirkens 475-års jubilæum i 2004 fik kirken atter sit oprindelige navn: Sortebrødre Kirke.

Litteratur:
A.Köcher. 1929. Søndre Sogns Kirkes historie.
Poul Himmer. 1982. Mysterietavlen i Søndre Sogns Kirke i Viborg.
Chr. Sørensen. 1983. Altertavlen i Viborg Søndre Sogns Kirke.
Erik Skov. 1986. Altertavlen i Viborg Søndre Sogns Kirke.

 

Asmild Kirke

Vinkelvej 16, 8800 Viborg

Asmild kirke som koncertsal

Skibet i Asmild Kirke er med sin næsten 1.000 årige historie en fascinerende koncertramme ikke mindst om svundne tiders musik, som kan sætte skub fantasien og tankerne om menneskelivet dengang og nu.

Koncert:

 

Asmild kirkes historie

af Kirkeværge Svend Korup
Asmild kirkebygning
Asmild klosterkirke er en af landets ældste kirker. Den er opført i årene omkring 1090, mens Oluf Hunger var konge, og den har haft en omskiftelig historie. Den første Asmild kirke var bygget som en anseelig treskibet kirke med kor og apsis mod øst og en stor forhal mod vest, som har rejst sig over kirkeskibets tag som et lavt tårn. Asmild kirke har altså været større end de mange landsbykirker, som bliver bygget i 1100- og 1200-tallet, og beliggende højt på bakken øst for Viborg Søndersø med udsigt til Viborg har den været en anseelig bygning.

Domkirke

Forklaringen på Asmild Kirkes størrelse skal formentlig søges i, at Asmild Kirke var stiftets domkirke, før den første domkirke i Viborg stod færdig i 1133. Nogle mener, at biskop Eskild, Viborg stifts anden biskop, stod bag byggeriet af Asmild Kirke. At Eskild har brugt kirken, ved vi, for han blev dræbt foran alteret ved ottesangen om morgenen den 20. oktober 1132. Mordet på biskoppen var et led i borgerkrigen, og den senere konge Erik Emune menes at stå bag drabet.
Også efter at Viborg Domkirke var færdig, havde Viborgs bisper tilknytning til Asmild. Engang i 1200-tallet opførtes på Klostermarken øst for kirken en muret bispegård. Her boede Viborgs bisper i middelalderen. Mest kendt blandt dem er biskop Gunner, der skrev indledningen til Jyske Lov med de ofte citerede ord: Med lov skal land bygges. En moderne statue forestillende biskop Gunner ses på pladsen foran kirken. Den er rejst i år 2000 og er udført af billedhuggeren Erik Heide.

Klosterkirke og sognekirke

Omkring 1165 opførtes ved kirkens sydside et trefløjet augustiner nonnekloster. Det blev administreret af Viborg domkirkes kannikker, som nogle år forinden havde overtaget Asmild kirke med de dertil hørende indtægter til deres underhold. Asmild kirke blev nu klosterkirke samtidig med, at den fortsat var kirke for sognets beboere.

Herregårdskirke og sognekirke

Ved reformationen i 1536 overgik klosteret til kronen, men nonnerne fik lov til at blive boende på klosteret til deres død. Kongen kunne nu overlade klosteret og dets store jordtilliggende, til hvem han ville, og en række af Viborgs landsdommere havde klosteret i forlening indtil 1671, hvor staten efter svenskekrigene manglede penge, og kongen solgte klosteret og dets jorder, der nu blev en herregård med en række skiftende ejere.
Ejerne af hovedgården Asmildkloster ejede også kirken, der både var herregårdskirke og sognekirke for beboerne i Asmild sogn. De skiftende ejere har sat deres præg på kirken ved at skænke inventar og kirkesølv og modernisere og opmale kirken efter de skiftende tiders smag.
Viborg kommune købte i 1906 Asmildkloster Hovedgård, men allerede i 1907 brændte klosteret bortset fra østfløjen, der blev nedrevet i 1958 efter at have fungeret som husvildebolig i nogle år. I dag står kun selve kirkebygningen tilbage med den indretning og det inventar, som de ejerne siden reformationen har givet den mere end 900 år gamle kirke.
Ved et kongebrev fra 1545 blev Asmild og Tapdrup sogne annekssogne til Gråbrødre sogn i Viborg, og da Gråbrødre kirke blev nedrevet i 1812 blev de to sogne annekssogne til Domsognet. Først i 1921 blev Asmild og Tapdrup sogne et eget pastorat, og der blev opført en præstegård i Overlund. I 1916 overgik kirken til selveje, og Asmild menighedsråd har siden haft ansvaret for kirken.

Kirkebygningens udseende gennem 900 år

Den første kirk var bygget af groft tildannede granitsten og finere forarbejdede blokke af kildekalk.  Den havde et bredt hovedskib og to smallere sideskibe. I kirkens mur mod syd kan resterne af de piller og buer, som har adskilt hoved- og sideskib, ses. Mod vest var der et større rum, der nok har løftet sig over kirkeskibet som et lavt tårn.
Allerede kort tid efter kirkens opførelse blev dette tårn erstattet af to større kvadratiske tårne forbundet med en halvrund apsis. Lidt senere er klosteret blevet opført syd for kirken, som har været den nordlige bygning i det firefløjede klosteranlæg. Kirken har stadig været kirke for sognets folk, Men nonnerne og menigmand måtte ikke se hinanden. Under restaureringen i 1990 fandt man 9 store huller i kirkens nordvæg, som har båret et højtsiddende pulpitur. Her har nonnerne måske uset af menigheden kunnet følge gudstjenesten.

Omkring 1250 blev koret ombygget i tidens nye byggemateriale teglsten. Mod øst blev afslutningen en lige mur med tre slanke gotiske vinduer, der ligner østgavlen i Søndre sogns kirke. Nogle arkæologer mener, at biskop Gunner står bag begge byggerier, der er fra hans tid.

Ved midten af 1300-tallet blev kirken hærget af en voldsom brand De to tårne mod vest forsvandt sammen med de søndre sideskib, og der blev bygget stræbepiller både mod syd og vest for at støtte det skrøbelige murværk.

Omkring 1450 blev der bygget et solidt tårn mod vest. En døråbning i 1. sals højde mod syd har sikkert ledt ind til nonnernes pulpitur.

 Efter reformationen i 1536 blev det nordre sideskib revet ned, og kirken fik det udseende, som den har i dag. I kirkens første 450 år blev den altså ombygget flere gange, mens kirkens ydre i de sidste 450 år ikke har gennemgået store forandringer bortset fra opførelsen af våbenhuset mod nord i 1924. Kirkens indre er derimod forandret og udsmykket efter de skiftende tiders smag og de forskellige jeres ønske.

Asmild Kirkes indre

Våbenhuset 

I våbenhuset står en runesten, der under en udgravning i 1948 blev fundet ved våbenhusets nordside. Teksten på stenen lyder: Thorgun, datter af Thorgot, søn af Thjodulv, satte denne sten efter Bose sin ægtefælle, tidenders mand?Vi ser her en anetavle over tre  generationer, og vi får at vide, at Thorgun satte stenen til minde om sin mand Bose, der var “alle tidenders mand”, altså kendt og agtet.
Om Boses slægt har været med ved kirkebyggeriet, eller om stenen er blevet opstillet ved vejen, der dengang førte over søen til Viborg, for at erindre den forbipasserende om Bose, ved vi ikke, men runestenen er en hilsen til os i dag fra den tid, hvor kirken blev opført.

Pulpituret 

Mod vest i kirken lod ægteparret opføre et pulpitur med portrætter af de oldenborgske konger. Christian den 1., 3., 4. og 5. ses mod nord og Hans, Frederik den 1., 2. og 3. med syd, mens Frederik den 4., der var konge, mens pulpituret blev opført, er anbragt i midten. En konge blev der ikke plads til, Christian den 2. Han var aldrig populær hos adelen og døde som statsfange, så det er måske derfor, han er udeladt. Over kongerne ses deres valgsprog på latin og under billedrækken et citat fra Salmernes bog.

Orglet 

I 1736 blev der opsat en ny orgelfacade. Facaden er usædvanlig med en mulatengel ved bassiden til venstre og en lys engel ved diskantsiden til højre. I midten sidder en række attrappiber på dørene ind til orgelværket; lydåbningerne på piberne er munde i malede ansigter. Orgelet er repareret og skiftet flere gange. Det nuværende orgel er bygget af Carsten Lund i 1978 og opstillet bag den gamle facade. I topstykkets strålekrans sidder der en stjerne, som drejer rundt, når organisten spiller med orgelets bjælder.

Kirkens udsmykning 

I 1777 blev kirkens inventar malet af Jørgen Baltzar Reinat, en lokal kunstner, som har sat sit præg på flere kirker på egnen. Han overmalede altertavlen, prædikestolen, orgelfacaden og korgitteret med rokokotidens blågrå farver, og han malede det særprægede loft med de mange skyer.

Asmildkloster var på dette tidspunkt ejet af kaptajn Jacob Braem, der skænkede betydelige midler til kirken og til skolerne i sognet. I tårnet indrettede han et kapel for sin familie. Her stod familiens kister, indtil de i 1980 blev flyttet til krypten nederst i tårnet. I dag er et lille museum i tårnrummet, der også tages i brug til ekstra pladser, når den forholdsvis lille kirke er fyldt.

I kirken hænger et lille portræt af Hans Tausen, som stammer fra den nedrevne Gråbrødre Kirke i Viborg, hvor Hans Tausen prædikede. Desuden et portræt med mindeord om birkeskriver og foged Hans Jessen, som døde i 1650 og en mindetavle over Severin Christian Wistøft, en ung mand fra sognet, der faldt ved Isted i 1850. Kirkens nyeste udsmykning er et Fuglekrucifiks af billedhuggeren Hans Helledie, der blev skænket til Asmild Kirke af Viborgs pengeinstitutter ved kirkens 900 års jubilæum i 1990.

Houlkær kirke
Houlkær Kirke

Odhøjvej 7 A, 8800 Viborg

Koncerter:

Lørdag 14. april kl. 19.30 – Houlkær Kirke
Korkoncert
Voces Nordicae, Stockholm. Dirigent Lone Larsen

Tirsdag 17 april kl. 19.30 – Houlkær Kirke
Salmekoncert
Arioso Blæserkvintet

 

Vestervang kirke
Vestervang Kirke

Rughavevej 6, 8800 Viborg

Koncert:

Lørdag 21. april kl. 19.30 – Vestervang Kirke
Tid til tro, håb og fordybelse. Rytmisk koncert
Hymns from Nineveh solo med Forsanger Jonas Petersen

 


Søndermarkskirken
Søndermarkskirken

Koldingvej 79, 8800 Viborg

Koncerterne:

Mandag 16. april kl. 19.30 – Søndermarkskirken
Orgelkoncert
Domorganist Vibeke Vanggaard, Maribo

Lørdag 21. april kl. 15.00 – Søndermarkskirken
Fra Elizabeth I til Elizabeth II – 400 års engelsk kirkemusik
DR Vokalensemblet. Dirigent Stephen Cleobury, Director of Music at King’s College, Cambridge

Søndag 22. april kl. 10.00 – Søndermarkskirken
Musikgudstjeneste
Organist Lene Ø. Jungersen, Midtjysk Kammerkor og Søndermarkskirkens pigekor. Dirigent Søren Birch. Sognepræst Birgitte Thun

 

Orgelet i Søndermarkskirken

Bruno Christensen & Sønner 1987 – 24 registre, 2 manualer, 1 koblingsmanual og pedal
Karsten Olsen setzer-system, 256 kombinationer

Hovedværk:
Principal 8′
Rørfløjte 8′
Oktav 4′
Spidsfløjte 4′
Quint 2 2/3′
Oktav 2′
Terts 1 3/5′
Mixtur IV-V
Trompet 8′

Positiv:
Gedakt 8′
Spidsgamba 8′
Principal 4′
Rørfløjte 4′
Gemshorn 2′
Nazat 1 1/3′
Scharf III
Obo 8′

Pedal:
Subbas 16′
Oktav 8′
Gedakt 8′
Koralbas 4′
Rauschquint IV
Fagot 16′
Trompet 8′

Tremulanter for Hv. og Pos.

 

Om Søndermarkskirken

En ny rundkirke

SØNDERMARKSKIRKEN blev indviet palmesøndag den 12. april 1981. Ønsket om en kirke i Søndermarken går mange år tilbage. Siden 1929 har der været kirkeligt arbejde, der efterhånden blev til møder, børneklubber, FDF og FPF samt pensionistklub. l 1968 indviedes en kirkesal i Søndre Skole, og dette blev bydelens gudstjenestested indtil Søndermarkskirken stod færdig.

Det grundlæggende udgangspunkt for arkitektens arbejde har været at skabe et kirkerum, som på det til rådighed værende areal og sammen med de tilhørende lokaler er den bedst mulige ramme om de kirkelige aktiviteter.

Den runde form er ikke tilstræbt, men er fremstået som en konsekvens af de hensyn, som det har været nødvendigt at tage, dels til grundens beskedne størrelse, og dels til dennes placering tæt op til trafikerede veje. Formen er dog ønskelig, idet den fremmer tanken om menighedens fællesskab og samling om de kirkelige handlinger. Derfor er døbefonten placeret foran knæfaldet og i centrum af menigheden, og kirkens møblering er orienteret således, at de kirkelige handlinger, bøn, prædiken, nadver, dåb, vielser og begravelser altid foregår i centrum af menigheden.

Kirkens øvrige rum er i direkte forbindelse med kirken, men man kan også komme til dem uden at skulle gå gennem våbenhuset. Der er lagt stor vægt på, at også bevægelseshæmmede kan komme overalt i den del af kirken hvor menigheden kommer. I underetagen under konfirmandlokalerne er indrettet en række lokaler til sognets børne- og ungdomsarbejde.

Da kirken ikke så har så mange parkeringspladser, anbefales det at parkere ved Søndre Skole med indkørsel ad Hybenvej.

 

Skals Kirke

Skals Kirke

Skringstrupvej 4, 8832 Skals

»OPTAKTS-KONCERT«

 

Digital StillCamera

Stoholm Kirke

Søndergade 34, 7850 Stoholm Jyll

»OPTAKTS-KONCERT«

 

Læs om transport til spillestederne KLIK HER