Rytmisk koncert med Jonas H. Petersen forsanger i Hymns of Nineveh

21
/ Apr
Lørdag
2018

Rytmisk koncert med Jonas H. Petersen forsanger i Hymns of Nineveh

Location
Viborg
Venue
Vestervang Kirke
Time
19:30
Price
100 kr. / u. 25 år 50 kr.

Jonas H. Petersen er forsanger og sangskriver i “Hymns from Nineveh”, og hans flotte sange om tvivl, sorg og spiritualitet har rørt publikum og anmeldere, siden de første sange udkom i 2009. Særligt kendt og spillet er sangen “A Kid On the Beach”.

Ved koncerten er Jonas gået solo, og med sin afdæmpede stil beretter og synger han om sit forhold til tro, håb og fordybelse.

Jonas H. Petersen omtales som kristen sanger, og han er en væsentlig bidragsyder til “Kirkesangbogen”, som i maj udkom som supplement til Den Danske Salmebog. Den rummer bidrag af en lang række moderne pop/rock-sangere/sangskrivere.

Den første sang i Kirkesangbogen hedder “Lys og lindring” og er netop skrevet af Jonas H. Petersen. I november 2017 blev “Kirkesangbogen” så fulgt op af musikudgivelsen “Lys og lindring – Salmer og sange fra Kirkesangbogen”, hvor en række af musikerne opfører deres egne nyskrevne sange og salmer fra bogen.

I Dagbladet Information skriver Ralf Christensen om udgivelsen: Flere sange realiseres fremragende. Det er værd af fremhæve Jonas H. Petersens titelsalme med smukke intervaller, der får én til at længes mod en svunden, tystere tid.

Hør op Youtube salmen “Snetur”, som Jonas H. Petersen har skrevet til Kirkesangbogen KLIK HER

Eller hør hele albummet på en af musiktjenesterne KLIK HER