Ensemble La Violetta, Holland

02
/ Apr
Lørdag
2016

Ensemble La Violetta, Holland

Location
Vinkelvej 16, 8800 Viborg
Venue
Asmild Kirke, Viborg
Time
19:30
Price
100 kr. / u. 25 år 50 kr.

»ACH MEIN HERZLIEBES JESULEIN« – BAROKMUSIK…

Hollandske Ensemble La Violetta er “Tidlig Musik” ensemble med en af Europas ledende gambespiller Paulina van Laarhoven i spidsen. Hun har spillet med de fleste af vor tids bedste barokorkestre. Til La Violetta har hun nøje udvalgt sine yndlingsmusikere – herunder den danske sopran Anna Maria Wierød (Sonnings Talentpris 2015).

Ved festivalen i Viborg har La Violetta sammensat et smukt program “Ach mein herzliebes Jesulein” med nogle af de bedste tyske barokkomponister, hvor der fortælles om Guds kærlighed og omsorg for menneskene på jorden.

Dørene åbnes kl, 19:00.

 

Program:

Johann Schelle (1648-1701):
Ach mein herzliebes Jesulein

Giovanni Girolamo Kapsberger (1580-1651):
Arpeggiata

Johann Joseph Fux (1660-1741):
Canon

Heinrich Schütz (1585-1672):
O bone o dulcis

J.S. Bach (1685-1750):
Ach mein herzliebes Jesulein

Ludwig Senfl
(1486-1543):
Ich stund an einem Morgen

Dietrich Buxtehude (1637-1707):
Mit Fried und Freud

Giovanni Girolamo Kapsberger:
Kapsberger

Capricornus (1628-1665):
Salve Jesu

Johann Schelle (1648-1701):
Ach mein herzliebes Jesulein

Heinrich Schütz:
Deus miseratur

August Kühnel
(1645-1700):
Sonate a due

Giovanni Girolamo Kapsberger:
Arpeggiata

Franz Tunder (1614-1667):
Ach Herr lass Dein lieben Engelein

 

la violetta i haven

La Violetta

La Violetta er et Tidlig Musik ensemble, grundlagt i 2010 og bestående af udvalgte musikere,der alle har højeste solistiske niveau fra hele Europa. Ensemblet, som har stjernegambisten Paulina van Laarhoven som spillende kunstnerisk leder, optræder i varierende størrelser fra melodiøs trio med gamber og sopran over blød gambekvintet til voluminøs barokensemble med gamber, lut, sopran, sackbut, harpe og mere.

En rød tråd i ensemblets koncerter og cd’er er den interagerende leg mellem gambestrenge og menneskestemmen, som snor sig om hinanden, så man knap ved, hvor den ene begynder, og den anden ender. En sensuel sammensmeltning af lyd og funktioner.

Den ledende gambist Paulina van Laarhoven har spillet med de fleste af vor tids bedste barokorkestre: L’arpeggiata, Cantus Köln, The Harp Consort, Huelgas Ensemble, Pantagruel, The Ricercar Consort, La Sfera (medstifter) og mange flere. Hun har i sin lange karriere optrådt prominente steder i hele verden.

Paulina traf i 2010 beslutningen om at danne sit eget ensemble med et nøje udvalg af sine yndlingsmusikere, herunder Anna Maria Wierød, sopran. Hun er uddannet fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium, samt på barokskoler i Bremen og Basel, og hun modtog Sonnings Talentpris 2015. Blandt musikerne er Joshua Cheatham, gambe, som spiller med Concerto Copenhagen, Karl Nyhlin, lut, som spiller med Kungliga Operan Sverige og Concerto Copenhagen.

Ensemblets debut-CD »Io so Ferito« og opfølgeren »Pulchra es« er blevet spillet jævnligt på hollandske og tyske radiokanaler, og er flot modtaget i pressen.

Ensemblet har trods sin unge alder allerede optrådt i store dele af Europa (bl.a. Prague Early Music Festival) og Mexico og har sin 3. CD i støbeskeen.

På Viborg Internationale Kirkemusik Festival optræder La Violetta med 4 gamber, 2 lutter, baroktrombone og sopran i programmet: »Jesulein Süss« der præsenterer nogle af de bedste tyske barokkomponister.

Ensemblet

Paulina van Laarhoven, gambe & musikalsk leder
Joshua Cheatham, gambe
Salomé Gasselin gambe
Heidi Groeger gambe
Karl Nyhlin, lut
Simen Van Mechelen, baroktrombone
Søren Leupold, theorpe
Anna Maria Wierød, sopran

 

La violetta -Pauli in garden (1)

Paulina Victorina van Laarhoven - La Violetta

Paulina van Laarhoven, viola da gamba

Paulina van Laarhoven dimitterede i 1985 efter at have studeret i Holland ved Margriet Tindemans, Jordi Savall & Wieland Kuijken.

Hendes lidenskabelige spil har siden prydet koncertscenerne over hele Europa, Nord- og Sydamerika, Afrika og japan.

Hun har spillet med mange af verdens førende ensembler inden for tidlig musik, heriblandt ”The Harp Consort”, ”Ensemble Huelgas”, Cantus Köln”, ”Sirius viols”, ”The Ricercar Consort” & ”La Fenice”. Paulina er stiftende medlem af ”L’arpeggiata” og ”La Sfera Armoniosa” og står nu i spidsen af sit eget ensemble ”La Violetta”.

Udover talrige CD-indspilninger med renæssance og barok har hun også indspillet med ”Italian Symphonic Metal Band Rhapsody”. Mellem 1993 og 1995 arbejdede hun med den kendte koreograf Reinhild Hoffman ved Schauspielhaus i Bochum, Tyskland, som solist og musikalsk leder.
Hendes dybe interesse for basso continuo opførelsespraxis førte hende til forskning af den længe glemte lirone, på hvilket instrument hun nu kendes som en af verdens førende eksperter.

 

Anna maria Wierød

Anna Maria Wierød, sopran

Anna debuterede i 2013 fra solistklassen under Bodil Øland ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra hun også i 2010 blev kandidat i klassisk sang ved Lars Thodberg Bertelsen. Hun er specialiseret i tidlig sangteknik og opførelsespraksis ved bl.a. Harry van der Kamp, Hochschule für Künste Bremen og Evelyn Tubb og Anthony Rooley, Schola Cantorum Basiliensis.

Hun har tidligt i sin karriere turneret i hele Europa med renæssanceensemblet Pantagruel, med hvem hun i 2011 udgav cd’en »Nymphidia« som indkasserede  udskillige 5-stjernede anmeldelser og bragte hende udtalelser som: ”becirckt, mit ihrem hellen Sopran”(Fono Forum), ”in einer Liga wie z.B. die große Emma Kirby. Ein seltenes Ausnahmetalent”(Musik an Sich) og ”Her voice is full and warm, capable of being piercing in its intense purity, she deploys it with winning, unmannered charm”(Allmusic.com).

Som oratorie-, ensemble- og koncertssanger synger Anna ofte i Tyskland og Danmark, bl.a. med ensembler som Ensemble Zimmermann, Musica Ficta, Balthasar-Neumann-Chor & Ensemble SYD.

Anna er ansat i DR Koncertkoret og assisterer i DR Vokalensemblet. Hun underviser i baroksang på Århus Musikskole.

Som medstifter og formand af musikforeningen AkadeMidt, er Anna sanger og projektleder af varierede arrangementer som koncerter i naturen,  børneopera og “opera i badeland” – et projekt som lod Purcells “Dido & Æneas” spille i Thyregod Badeland og Grenå svømmehal med Anna som projektleder, instruktør og sanger i dobbeltrollen Dido & Troldkvinden.

I 2015 modtog Anna det prestigefulde Leonie Sonnings Musikstipendium, en pris der ikke kan søges, som gives hvert år til lovende unge skandinaviske kunstnere.

 

Besøg La Violetta på facebook for at se billeder og video’er med musik fra koncerter og CD’er KLIK HER

Læs mere om Anna Maria Wierød på hendes hjemmeside KLIK HER