Skønne melodier fra De Britiske Øer med Helen Davies og Poul Høxbro

10
/ Apr
Tirsdag
2018

Skønne melodier fra De Britiske Øer med Helen Davies og Poul Høxbro

Location
Søndergade 34, 7850 Stoholm J
Venue
Stoholm Kirke
Time
19:30
Price
FRI ENTRÉ

En tribut til skønne melodier fra De britiske Øer. Det er hvad harpenist Helen Davies og trommeslager og fløjtenist Poul Høxbro ønsker at udtrykke i dette koncertprogram, hvor de blander tonerne fra 1200-tallets England med keltisk folkemusik. 

Det er nok ikke for meget sagt, at enhver, som for første gang bliver præsenteret for musik fra 1200-tallets England, vil blive forbavset. Musikkens bløde harmonier er så aldeles anderledes end, hvad man møder i f.eks. fransk, italiensk og tysk musik fra samme periode. Melodierne, så enkle, smukke og helt tidløse gør virkelig den engelske musik til noget helt enestående i de middelalderlige musiklandskaber, og meget få vil være i stand til at modstå den rene skønhed i disse meodier.

Det samme kan siges om de fleste traditionelle keltiske melodier. Ingen type af “folkemusik” har erobret verden på samme måde som den traditionelle musik fra Irland, Skotland og Wales. Disse melodier har helt enestående egenskaber, når det gælder at berøre hjertet, selv hos folk udenfor de keltiske områder. Det er også tidløs musik,  og den kender ingen grænser.

Så hvad kan være mere oplagt, end at blande disse toner, som vi kender enten igennem manuskripter eller fra mundtlig overlevering, og placere de gamle, klassiske engelske middelaldermelodier side om side med de traditionelle keltiske på en måde, som understeger både deres forskelle og ligheder. Dette er – i al sin enkelthed – hvad Helen Davies og Poul Høxbro længe har ønsket at gøre og endelig kan præsentere i dette program, som er en tribut til skønne melodier fra De Britiske Øer.

Som et særligt indslag i programmet præsenteres en meget speciel skotsk fløjte, nemlig den såkaldte Tusculum whistle.

Denne diminuitive fløjte som nu opbevares på Museum of Scotland, er fundet i nærheden af North Berwick og dateret til 1300-tallet. Den er lavet i messing, måler blot 14 cm, men har alligevel 6  fingerhuller, som på en moderne “penny whistle”.

Den australske instrumentmager, Mark Binns, har lavet en kopi af denne utrolige lille fløjte, og det viste sig, at den faktisk kunne producere en næsten perfekt pentaton skala over 1 og en halv oktav. Denne fløjte har naturligvis en egen lille melodi i programmet. 

Mark Binns anvendte også dimentioner og andre egenskaber hos denne fløjte til at lave en lidt større diatonisk fløjte, og vi opdagede, at netop dimentionerne hos Tusculum-fløjte fungerede overraskende godt, når man skal overvinde udfordringerne ved at lave, og spille på, ganske små fløjter. Denne inspirerede kopi vil også forekomme i programmet.

Clarsach er det gæliske ord for harpe. Den gæliske harpe har en lang og omfattende historie. Den har sin oprindelse i Irland og det skotske højland for over tusind år siden.

I middelalderens Irland og Skotland blev harpemusik betragtet som den højeste kunstform på linje med den lærde digtekunst. Harpen var aristokratiets instrument – en værdigfuld genstand, bygget af højt specialiserede håndværkere og ofte smukt dekoreret. Harpespillerne var dygtige, musikalske specialister, som gennemgik en streng uddannelse, og var højt respekterede. De fleste adelige havde ansat en egen harpespiller.

Strengene på disse harper var af metal. Messingstrenge synes at have været de mest almindelige, men der er visse tegn på, at endogså sølv og guld har været anvendt.

Situationen var den sammen i Wales, hvor harpen (telyn) også værdsattes højt. Her havde den dog ofte strenge af flettet hestehår. Heraf kommer det middelalderlige citat, at lyden af denne harpe ”var som en humlebis summen”.

Ifølge Walisiske love (kodificeret i år 945) var en harpe, en kappen og et skakbræt uundværlig for en gentleman. Forudsætninger for hans hjem var en dydig hustru, en pude til hans stol samt, at hans harpe var stemt.

Musikken var en oralt overleveret tradition, som blev videregivet fra generation til generation. I midten af 1700-tallet ændredes hele den gæliske kultur og det var åbenbart, at den gamle harpetradition var truet. Man foranstaltede en festival I Belfast i 1792 og samlede de ti sidste harpenister, og organisten Edward Bunting fik til opgave at skrive melodierne ned. På denne måde blev dette urgamle repertoire bevaret.

Helen Davies
Helen Davies er som harpenist særdeles vidtfavnende. I hendes omfattende musikalske karriere har hun kombineret orkesterstillinger som soloharpenist i både Irland og Skandinavien med forskning i harpemusik fra 17- og 1800-tallet, arrangeret og spillet såvel traditionel irsk musik samt folketoner fra hendes hjemegn, Wales. Siden 1989 har hun desuden arbejdet med improviseret og elektronisk musik sammen med hendes mand, trompetisten og komponisten Palle Mikkelborg, med hvem hun har turnéret i Skandinavien, Australien, Det Fjerne Østen og USA. Hun har også arbejdet tæt sammen med Københavns Drengekor og været på omfattende turnéer med dem.

Helen Davies studerede harpe i Wales hos Ann Griffiths og læste musikvidenskab på universitetet i Birmingham. Udover hendes professionelle karriere med Palle Mikkelborg har hendes interesse i tidlig og traditionel nordisk musik inspireret hende til at danne en duo med fløjtenisten og slagtøjsspilleren, Poul Høxbro, og senest en trio med Høxbro og den anerkendte norske musiker, Gunnar Stubseid på hardangerviolin. Helen Davies har stået bag flere udgivelser af harpemusik og deltaget et en lang række CD-indspilninger. Hendes solo CD Open the Door Softly var nomineret i Danish Music Award og hendes seneste CD , Chasing the Breeze var nomineret til P2- Lytterprisen.

Poul Høxbro
Poul Høxbro er kunsterisk leder for række projekter med barokorkestret Concerto Copenhagen, og gæstelærer ved Schola Cantorum Basiliensis i Schweiz. Han er en ægte musikalsk og kunstnerisk pionér, og blev i 2013 blev udvalgt som én af ni fløjtenister fra hele verden til at lave projektet “Magic Flutes” ved Tysklands største folk- og world music festival i Rudolstadt. Han er blevet kaldt “det lille instruments store mand”, og sandt er det, at han – som ingen anden i verden – har formået at løfte middelalderens instrumentkombination af fløjte-&-tromme, ud af raritetskabinettet og ført den til vidt forskellige koncertscener verden over. På eksklusive scener for kammermusik, som solist i nykomponeret opera på Den Kgl. Opera i København, på scener for traditionel musik, som teatermusiker, har han sprængt rammerne for, hvad som er muligt på flere af de instrumenter han spiller.

Poul Høxbro er også en hengiven og opskattet historiefortæller på såvel dansk som engelsk, tysk og svensk, og han er idemand og medforfatter til børnebogen, “Den morgen vi var hyrder”, som er lavet i samarbejde med Tea Bendix og Concerto Copenhagen.

Foto Suste Bonné

 

Hør Helen Davies og Poul Høxbro KLIK HER